Business i Horsens: Rekruttering, logistik og stærke lokale virksomheder
September 2026 var præget af konkrete initiativer på arbejdsmarkedsområdet, fortsat erhvervsudbygning og en tydelig kobling mellem virksomheder, uddannelser og Horsens Kommune. Månedens dokumenterede aktiviteter viste især, hvordan rekruttering, erhvervsservice og adgang til erhvervsarealer fortsat var centrale spørgsmål for det lokale erhvervsliv.
Kort overblik
Et af månedens mest direkte erhvervsrettede arrangementer var job- og uddannelsesmessen i Horsens den 23. september. Messen var målrettet virksomhedernes rekrutteringsbehov og skulle skabe kontakt mellem lokale arbejdsgivere og kommende medarbejdere. For virksomhederne gav formatet mulighed for at præsentere ledige job, fagområder og arbejdspladser over for personer, der søgte beskæftigelse eller uddannelse.
September bød også på fortsat opmærksomhed på Horsens Kommunes erhvervsstrategi for perioden 2023-2027. Strategien havde som mål at gøre det lettere at starte, drive og udvikle virksomhed i kommunen. Den samlede indsatsen om et godt erhvervsklima og nye veje til vækst og jobskabelse, hvilket placerede kommunens myndighedsbetjening, rekruttering og samarbejde med virksomheder centralt i den lokale erhvervspolitik.
På virksomhedssiden viste måneden desuden, at Horsens havde flere store selskaber med betydelig national rækkevidde. En opgørelse omtalt af Horsens Folkeblad viste, at 16 Horsens-virksomheder var blandt Danmarks 1.000 virksomheder med størst salg. Det omfattede blandt andre emballagevirksomheden Schur, som havde haft base i Horsens i omkring 180 år. Opgørelsen understregede bredden i kommunens erhvervsgrundlag, men gav ikke i sig selv et samlet billede af alle lokale virksomheders udvikling.
Rekruttering blev gjort til et konkret møde mellem virksomheder og kandidater
Job- og uddannelsesmessen den 23. september var et konkret svar på virksomhedernes behov for arbejdskraft. Horsens Kommune oplyste, at messerne var målrettet virksomheders rekrutteringsbehov, og at formålet var at skabe synlighed om virksomhederne samt etablere kontakter til kommende medarbejdere. Messen havde derfor betydning både for arbejdsgivere med aktuelle stillinger og for virksomheder, der ville gøre deres fagområder bedre kendt lokalt.
Arrangementet var samtidig koblet til den bredere udfordring, som Horsens Kommunes erhvervsstrategi beskrev: lav ledighed gjorde det vanskeligere for virksomheder at finde de rette medarbejdere, mens mange borgere hver dag pendlede ud af kommunen. Strategien pegede på, at omkring 20.000 personer pendlede ud af Horsens Kommune dagligt, og at flere lokale initiativer skulle gøre det lettere at opdage jobmuligheder tættere på bopælen.
Den lokale betydning lå dermed ikke kun i selve messedagen. Når virksomheder, uddannelsesaktører og jobområdet blev samlet, blev det lettere at synliggøre stillinger, praktikmuligheder og faglige veje, som ellers kunne være vanskelige for kandidater at finde. For virksomhederne var det især relevant i brancher, hvor rekruttering krævede mere end et traditionelt stillingsopslag, fordi kandidaterne skulle have kendskab til arbejdspladsen og dens kompetencebehov.
Horsens Kommunes job- og uddannelsesmesser blev ifølge kommunens oplysninger afholdt to gange årligt. Det gjorde messen i september til en del af en tilbagevendende kanal mellem erhvervslivet og arbejdsmarkedet frem for et enkeltstående projekt. Den model kunne give virksomhederne en fast anledning til at arbejde med rekruttering og synlighed, også når behovet for medarbejdere ændrede sig over tid.
Erhvervsstrategien satte retning for kommunens rolle
Kommunens erhvervsstrategi “Klar til fremtiden – 2023-2027” havde fortsat en central funktion som ramme for erhvervspolitikken i september. Strategien lagde vægt på, at virksomheder skulle have en enklere adgang til kommunen, og at der skulle være fokus på både etablerede virksomheder og nye iværksættere. Den lokale betydning var, at erhvervsindsatsen blev beskrevet som en samlet opgave på tværs af myndighedskontakt, arbejdskraft, uddannelse og vækst.
Et centralt element var Erhvervskontakten, som fungerede som én indgang til de kommunale myndigheder for virksomheder. For erhvervslivet havde det betydning, fordi virksomheder med spørgsmål om eksempelvis byggeri, planlægning eller andre kommunale forhold kunne få en tydeligere vej ind i den offentlige organisation. En sådan indgang ændrede ikke reglerne, men kunne gøre det lettere at afklare, hvilken del af kommunen der skulle behandle en konkret sag.
Strategien beskrev også initiativet Cyberberedskab, som Horsens Kommune skulle lancere i 2026 i samarbejde med Erhvervshus Midtjylland. Baggrunden var stigende cybertrusler, nye EU-forordninger og større digital usikkerhed. For lokale virksomheder var indsatsen relevant, fordi krav til datasikkerhed og digital robusthed ikke alene vedrørte store koncerner, men også mindre virksomheder, der håndterede kundedata, leverandørinformation eller digitale produktionssystemer.
Kommunens strategiske fokus på arbejdskraft omfattede desuden obligatorisk erhvervspraktik for elever i 7., 8. eller 9. klasse fra skoleåret 2025. Set fra virksomhedernes side gav det en mulighed for tidligere kontakt til unge og for at vise konkrete jobfunktioner frem. For Horsens Kommune knyttede ordningen erhvervspolitikken sammen med skoleområdet og med den langsigtede opgave at sikre, at flere unge kendte lokale uddannelses- og jobmuligheder.
Horsens stod stærkt inden for logistik, produktion og erhvervsbyggeri
Horsens Kommunes erhvervsprofil var i september fortsat tæt forbundet med placeringen ved E45, adgangen til lufthavn og erhvervshavn samt et stort udbud af erhvervsbyggeri. Kommunens eget materiale beskrev Horsens som en stærk erhvervskommune med særlige styrker inden for produktion, byggeri, fødevarer, handel og transport. Det gav den lokale erhvervsudvikling en bredere base end én enkelt branche og havde betydning for både arbejdspladser, transportbehov og efterspørgsel efter erhvervsarealer.
Kommunen oplyste, at Horsens var den danske kommune, hvor der blev opført flest kvadratmeter erhvervsbyggeri i perioden 2022-2024. Udviklingen var især stærk inden for lager og logistik, hvor Horsens havde udviklet sig til et logistikcentrum i Vestdanmark. Kommunens materiale nævnte blandt andre REMA 1000, der havde opført et stort nyt lager, og Rhenus Logistics, som havde udvidet markant flere gange.
Den lokale betydning af lager- og logistikudbygningen var flere arbejdspladser og større aktivitet omkring transport, byggeri og serviceleverancer. Samtidig stillede udviklingen krav til planlægning, infrastruktur og adgang til arbejdskraft. Store logistikanlæg kunne styrke kommunens position ved E45, men de gjorde også kommunens erhvervsarealer og trafikforhold til vigtige rammer for den fremtidige erhvervsudvikling.
Udbygningen skulle ses sammen med kommunens beskrivelse af Horsens som en af Danmarks hurtigst voksende kommuner og som en stærk uddannelsesby. For virksomhederne var kombinationen af transportadgang og adgang til arbejdskraft væsentlig. Den skabte bedre forudsætninger for etablering og udvidelse, men gjorde samtidig kampen om kvalificerede medarbejdere mere central, fordi flere virksomheder kunne efterspørge de samme kompetencer.
Store lokale virksomheder gav erhvervslivet national tyngde
En opgørelse omtalt i Horsens Folkeblad den 18. september viste, at 16 virksomheder fra Horsens var blandt Danmarks 1.000 virksomheder med størst salg. Opgørelsen omfattede virksomheder fra forskellige dele af det lokale erhvervsliv og viste, at kommunen havde selskaber med en størrelse og markedsposition, der rakte langt ud over lokalområdet.
Schur var blandt de nævnte virksomheder. Den omkring 180 år gamle Horsens-virksomhed arbejdede med emballage og var en fast genganger på listen over danske virksomheder med stort salg. For Horsens Kommune havde tilstedeværelsen af en sådan virksomhed betydning som arbejdsplads, industrimiljø og del af kommunens erhvervshistorie. Schurs placering på listen dokumenterede samtidig, at traditionel produktion fortsat havde en synlig rolle i kommunen.
Listen var ikke en fuldstændig måling af det lokale erhvervslivs sundhed, fordi den fokuserede på salg og kun omfattede de største virksomheder. Den gav dog et konkret indblik i, at Horsens havde flere virksomheder med betydelig kommerciel rækkevidde. Det var relevant for kommunen, fordi store virksomheder ofte indgik i lokale leverandørkæder, rekrutterede bredt og bidrog til at gøre området kendt over for investorer og arbejdskraft.
Den nationale tyngde ændrede heller ikke ved, at kommunens erhvervsgrundlag også bestod af mindre virksomheder og specialiserede underleverandører. Samspillet mellem store selskaber, produktion, transport, handel og service var vigtigt for den lokale modstandskraft. Når en kommune både havde store eksport- eller salgsvirksomheder og et bredere netværk af mindre virksomheder, blev erhvervsstrukturen mindre afhængig af udviklingen i én enkelt virksomhed.
Kommunens erhvervsservice skulle gøre kontakten mere enkel
I september var kommunens erhvervsservice fortsat organiseret med Erhvervskontakten som en indgang for virksomheder. Ordningen var en del af kommunens mål om at gøre det nemmere at starte, drive og udvikle virksomhed i Horsens Kommune. For virksomhederne var værdien først og fremmest praktisk: de kunne få hjælp til at finde den relevante kommunale kontakt i sager, hvor flere fagområder eller myndighedskrav kunne være involveret.
En tydelig kontaktvej havde særlig betydning for virksomheder i vækst eller virksomheder, der overvejede at etablere sig i kommunen. Byggeprojekter, udvidelser og ændret anvendelse af ejendomme kunne kræve dialog med flere dele af den kommunale organisation. Når kommunen samlede den første henvendelse ét sted, blev det lettere at afklare proces og ansvar, selv om den efterfølgende sagsbehandling fortsat skulle følge gældende regler.
Erhvervsservicen var også knyttet til kommunens ambition om et godt erhvervsklima for alle. Det indebar, at indsatsen ikke alene var rettet mod store investeringer eller nye erhvervsområder, men også mod virksomheder, der allerede havde drift i kommunen. Den løbende kontakt kunne dermed understøtte virksomhedernes arbejde med at fastholde aktiviteter, håndtere myndighedsspørgsmål og finde relevante tilbud fra kommunen eller erhvervsfremmesystemet.
Set i forhold til september måneds øvrige aktiviteter hang erhvervsservicen sammen med både rekrutteringsmessen og arbejdet med cyberberedskab. Rekruttering handlede om adgangen til medarbejdere, mens cyberberedskab handlede om virksomheders digitale robusthed. Samlet viste indsatsområderne en erhvervspolitik, hvor kommunens rolle ikke kun var at udlægge arealer, men også at understøtte virksomhedernes daglige adgang til kompetencer, rådgivning og offentlige kontaktpunkter.
